Fortsæt til indhold

Indbrudstyve stjal designlampe, smykker og penge

Krimi
bo

To villaer i Skanderborg har det seneste døgn haft besøg af indbrudstyve. I Skanderborg midtby skaffede en ukendt gerningsmand sig adgang til en villa på Bryggervej mandag i tidsrummet fra kl. 08-17.20 ved at knuse en rude i en kælderdør og låse døren op indefra. det oplyser vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard Nielsen fra Sydøstjyllands Politi.

Ved indbruddet blev der blandt andet stjålet en designer-bordlampe samt smykker.

Senere mandag kl. 19.30-22.45 blev en villa på Harevej i Højvangen udsat for indbrud. Her skaffede tyven sig adgang ved at knuse en terrassedør med en sten. Her blev der stjålet et kontant beløb og smykker.