Fortsæt til indhold

En person anholdt: Skød på restaurant

»Skyderi på offentlige områder er fuldstændig uacceptabelt, så jeg er meget tilfreds med dagens anholdelse,« lyder det fra vicepolitiinspektør Rune Dahl Nilsson.

Krimi
am

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har tirsdag morgen anholdt en 34-årig mand fra Midtsjælland. Han er nu sigtet for forsøg på manddrab og besiddelse af skydevåben i forbindelse med skud-episoden mod restaurant ”Panino” i Nykøbing Falster den 22. januar i år.

Her blev der affyret skud mod restauranten mens både ansatte og gæster var i restauranten - ingen kom dog til skade.

»Skyderi på offentlige områder er fuldstændig uacceptabelt, så jeg er meget tilfreds med dagens anholdelse. Vi har siden skyderiet haft en målrettet efterforskning, der i dag førte til, at vi har foretaget anholdelse af den 34-årige mand, vi mistænker for at stå bag skyderiet. I forbindelse med anholdelsen har vi foretaget ransagning på flere adresser,« udtaler vicepolitiinspektør, Rune Dahl Nilsson, i en pressemeddelelse fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

I sidste uge efterlyste politiet oplysninger om en Opel, som man kunne være flugt-køretøjet. Og den efterlysning har givet pote.

En gråblå Opel Insignia coupe/hatchback modelversion 2008-2013 ala den på billledet, har sandsynligvis været flugtkøretøjet.

»Forud for anholdelsen ligger et stort efterforskningsarbejde, hvor vi også har fået nogle gode henvendelser fra borgere efter vores efterlysning af et køretøj i sidste uge. Den efterlyste bil er nu i vores varetægt til nærmere undersøgelse. Vores efterforskning fortsætter, og jeg kan ikke udelukke, at der kommer flere anholdelser i sagen

Den anholdte bliver fremstillet ved grundlovsforhør ved retten i Nykøbing Falster i dag klokken 14.00.