Ældre kvinde dør i brand
Den ældre kvindes pårørende er blevet underrettet.
ksa
En kvinde på 78 år er lørdag afgået ved døden i forbindelse med en brand i en ejendom i Marstal på Ærø.
Det oplyser Fyns Politi til Fyens Stiftstidende.
»Der var en kraftig røgudvikling, og vi havde en mistanke om, at der var en beboer til stede i bygningen, og det viste sig desværre at være sandt,« siger vagtchef Milan Holck Nielsen til mediet.
Brandalarmen gik omkring middagstid, lyder det. Røgen fra ejendommen, som ligger på Færgestræde i Marstal, kunne ifølge Fyens Stiftstidende ses langt væk.
Årsagen til branden er endnu ukendt.
Den ældre kvindes pårørende er blevet underrettet.