Senior-bilist i kaos på vejene: 68-årig kvinde bedøvet af medicin
Det blev til både en bøde og en betinget frakendelse af kørekortet.
En 68-årig kvinde var ifølge Retten i Odense så påvirket af medicin, det endte med at koste hende 10.000 kroner - og en betinget frakendelse af kørekortet i tre år.
Det skriver Fyens.dk.
På Sandvad i Søndersø nordvest for Odense begyndte hun ifølge et vidne at trækker over i den forkerte kørebane. På trods af blink og dyt reagerede hun ikke - og bilisten blev tvunget ud i rabatten.
Herefter blev der ringet til politiet.
Til politiet forklarede bilisten, at den 68-årig var fortsat durk over en rundkørsel - mens andre bilister også blev tvunget til at undvige.
»Langsom og snøvlende«
Da politiet fik kontakt til kvinden, blev det mødt af »langsom og snøvlende« kvinde, der tydeligvis var påvirket, lød forklaringen i retten.
En alkometertest viste dog et rundt 0 - men efterfølgende blev der fundet medicin i bilen. Derfor blev der taget en blodprøve. Den viste, at hun havde indtaget medicinen Dolol, der kan virke sløvende.
Medicin.dk skriver ligefrem: Du må ikke køre bil.
»Kvinden blev dømt skyldig i at have været så” bevidsthedspåvirket og at have manglet søvn i en sådan grad, at hun ikke på en fuldt betryggende måde kunne håndtere køretøjet”,« fremgår det ifølge Fyens.dk af dommen.
Kvinden, der udbad sig betænkningstid i forhold til at anke dommen, skal betale sagens omkostninger.