Fortsæt til indhold

Røveri på åben gade: Se video af mistænkt

Østjyllands Politi vælger endnu en gang at bede offentligheden om hjælp i en sag om et røveri.

Krimi
jro

Østjyllands Politi prøver nu igen at få en mistænkt for et voldeligt røveri identificeret.

For en god måned siden gik politiet offentligt med en video af den mistænkte, men der er altså stadig ikke et navn, som politiet kan gå videre med.

Tirsdag 7. marts klokken 23.54 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om, at der var blevet begået et røveri i Paradisgade i Aarhus C.

En patrulje blev sendt til stedet, hvor en 28-årig kvinde fortalte politiet, at en ukendt gerningsmand havde stjålet hendes telefon og efterfølgende slået hende i hovedet med flere slag.

Flere vidner på stedet overværede episoden og tumulten mellem de to personer og en tredje kvinde, hvorefter manden stak af fra stedet ad Paradisgade i sydgående retning, oplyser Østjyllands Politi.