Se video: Sort røg vælter ind over boligområde
Østjyllands Brandvæsen blev tirsdag formiddag kaldt ud til en brand i Hasselager.
Kort før middag væltede en helt sort, tyk røg ind over Hasselager. Årsagen var en brand på en byggeplads på Mosevænget, og selvom det så voldsomt ud, så var det ifølge Thomas Jørgensen, operationschef hos Østjyllands Brandvæsen, knap så dramatisk.
»Der var gået ild i nogle byggemarterialer af flamingo på byggepladsen, og det udvikler en meget kraftig og sort røg. Vi fik dog styr på det inden for fem minutter,« fortæller Thomas Jørgensen til Din Avis Aarhus.
Brandvæsnet fik anmeldelsen klokken 11.14, og 20 minutter efter ankomsten til stedet kunne brandmændene igen vende hjem til stationen, fortæller Thomas Jørgensen.