Fortsæt til indhold

Sigtet for spritkørsel: Kvinde smadrede ind i træer og parkerede biler ved center

En 76-årig kvinde er blevet sigtet for spritkørsel efter uheld torsdag aften på Skejby Centrets parkeringsplads.

Krimi
jwh

To træer og to parkerede biler blev påkørt, da en 76-årig kvinde torsdag aften kørte galt på parkeringspladsen til Skejby Centret på Skelagervej i Aarhus N.

Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Den 76-årig kvindes bil væltede efterfølgende om på siden, så hun måtte hjælpes ud. Hun kom dog ikke umiddelbart alvorligt til skade.

Da patruljen på stedet havde mistanke til, at kvinden kunne være påvirket af alkohol, blev hun sigtet for spritkørsel. Hun fik foretaget en blodprøve, der nu skal vise, om hun havde en promille over det tilladte, oplyser politiet i døgnrapporten.

Uheldet blev anmeldt klokken 18.14.