Fortsæt til indhold

Ældre kvinde brager ind i træer og totalskader bil

Den 74-årige fik angiveligt et ildebefindende.

Krimi

Mandag klokken 10.14 skete der et færdselsuheld på Randersvej i Langå, hvor en 74-årig kvindelig bilist angiveligt fik et ildebefindende og kørte galt.

Det fortæller Østjyllands politi i politirapporten.

Kvinden kom kørende med høj fart i et sving, hvor hun ramte to træer i vejkanten og endte i rabatten.

Kvinden blev kørt med ambulance til hospitalet for nærmere undersøgelser, og vejen blev kortvarigt spærret i forbindelse med oprydningsarbejdet af ulykken.

Det pågældende køretøj blev totalskadet i forbindelse med ulykken, oplyser Østjyllands Politi.