Stjal 15 kroners bland selv slik, nu er han sigtet for røveri
En 19-årig mand mente ikke, at han skulle betale for den slik, som han havde taget fra butikken.
I Klima Kvickly forsøgte en aggressiv butikstyv at overfalde en medarbejder.
Personalet ringede 7. juni onsdag aften, klokken 19.10, til Østjyllands Politi. Det havde lykkedes medarbejderne at fange en langfingeret 19-årig, der slog ud efter en mandlig ansat og efterfølgende forsøgte at nikke ham en skalle.
Manden havde blandet en pose slik til 15 kroner og forsøgte at forlade butikken uden at betale. Den mandlig ansatte tog fat i armen på tyven, hvilket ledte til den aggressive reaktion. Medarbejderen blev heldigvis ikke ramt.
Medarbejderen fik hjælp fra en vagt til at tilbageholde manden, indtil politiet ankom og overtog situationen.
Den 19-årige mand erkendte at have stjålet for 15 kroner bland selv slik. Fordi han havde forsøgt at slå den ansatte blev manden sigtet for røveri.
Udover voldsepisoden havde manden også en mindre mængde hash på sig, hvilket resulterede i en sigtelse for besiddelse af euforiserende stoffer.