Ukendt gerningsmand stjal smykker og sølvtøj
Efter et par dage væk kom en familie fra Skanderborg onsdag hjem til en ærgerlig oplevelse. Mens den havde været væk fra hjemmet, havde en en ukendt gerningsmand set sit snit til at bryde ind og stjæle smykker og sølvtøj.
Indbruddet skete ifølge vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard Nielsen fra Sydøstjyllands Politi i en villa på Vroldvej i Skanderborg i tidsrummet fra mandag eftermiddag til onsdag eftermiddag.
Indbrudstyven havde skaffet sig adgang til huset gennem et nordvendt vindue, formentlig ved brug af en skruetrækker. Efterfølgende har tyven været rundt i hele villaen og stjålet smykker og sølvtøj. Der er endnu ikke fuldt overblik over alt det, der er stjålet.