Øv - Dyr mountainbike stjålet fra låst garage
En borger i Hørning sender eder og forbandelser efter den indbrudstyv, der på et tidspunkt i løbet af sidste søndag så sit snit til at bryde ind i en garage, og stjæle en dyr mountainbike. Det oplyser vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard Nielsen fra Sydøstjyllands Politi.
Garagen ligger på Skovgårdsvej i Hørning, og tyven skaffede sig adgang ved at lirke en cylinderlås op. Den stjålne mountainbike er af mærket Cube og har en værdi på cirka 13.500 kroner.