50-årig mand afgået ved døden efter træbeskæring
En mand mistede lørdag aften livet i en ulykke i forbindelse med beskæring af et træ.
En 50-årig mand er på tragisk vis død i forbindelse med beskæring af et træ.
Det skriver Østjyllands Politi på Twitter.
Ulykken skete lørdag i den østjyske by Havndal.
Indsatsleder, politi, ambulance, lægebil og helikopter var ved en 18-tidenr lørdag aften fremme på ulykkestedet.
Politiet meldte ulykken hurtigt ud, fordi man ville undgå, at den massive udrykning skabte bekymring over og spørgsmål ved, om der var farer i byen.
»Det er en massiv udrykning på stedet, og Havndal er en lille by, så vi melder ulykken ud nu for at berolige lokalsamfundet,« siger Rene Ludvig, der er vagtchef ved Østjyllands Politi til TV2 Østjylland.
De pårørende er underrettet.
»I forbindelse med dødsfaldet i Havndal er familien til den afdøde 50-årige mand nu underrettet. En tragisk ulykke, som vi ikke har yderligt til af respekt for de efterladte,« skrev Østjyllands Politi på Twitter lørdag aften.