"Det er sgu ikke i orden"
Den tidligere håndboldlandstræner Ulrik Wilbek er ny borgmester i Viborg. Det står klart efter Venstre har lavet en konstituering med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti efter et flot personligt valg til Ulrik Wilbek.
"Vi har forhandlet en politisk aftale på plads, og den vil vi præsentere i fuld form i morgen. Så må vi se om K, SF og Enhedslisten vil gå med i den aftale. Det håber jeg de vil, for en bred konsituteringsaftale vil være det bedste for borgerne i Viborg," sagde han natten til onsdag ifølge BT.
Konservatives Torsten Nielsen, der overtog posten efter nuværende Justitsminister Søren Pape Poulsen, er dog ikke tilfreds med det forløb, der har ført Ulrik Wilbek til borgmesterstolen. Han afviser et decideret kup, men synes ikke, at forhandlingerne er gået "ordentligt til".
"Vi fik at vide, at der lå et politisk aftalegrundlag på bordet, men vi vil se, hvad vi siger ja til, før vi går med i en konstituering. Jeg synes, det er tom snak, når V inden valget har sagt, at de ønsker en bred konstituering. Det viser det her forløb med al tydelighed, at de ikke gør," lyder d fra Torsten Nielsen ifølge BT.