Fortsæt til indhold

Små drenge dyrker sex og deler det på nettet

Krimi
Af Daniel Sennek

De seneste mange dage har debatten raset omkring teenagere, der deler seksuelle billeder og videoer af sig selv og hinanden. Men det viser sig faktisk, at problemet allerede starter langt tidligere. Faktisk er fænomenet også udbredt blandt børn helt ned til otte år. Det skriver Information.
Det er Flemming Kjærside, der er politikommissær i Rigspolitiets NC3-afdeling, som er politiets nationale center for cyberkriminalitet, der har udtalt sig til Information.
Her fortæller politikommisæren om flere danske eksempler - det allerværste eksempel er "en video af to drenge på 10 og 11 år, som dyrker sex med hinanden." Den video blev opdaget i et pædofilt forum et sted i verden. Videoen så meget professionelt ud. Den virkede til at være filmet med opstillet kamera.
"Så vi satte himmel og jord i bevægelse, fordi vi tænkte, at der måtte stå en voksen bag. Men da vi fandt frem til drengene, viste det sig, at det var ganske frivilligt, og at drengene selv havde lagt videoen op på nettet," siger Flemming Kjærside til Information.
Der findes ingen konkrete statistikker eller tal over, hvor stort problemet er, men ifølge Information er det et udbredt problem. Med børn helt ned til otte år.
"Vi har rigtig mange af de her nøgenselfies og billeder liggende af afklædte unge, som er blevet delt. Flest af teenagepiger, men absolut også af de yngre børn," siger Flemming Kjærside til Information, og fortæller, at børn også deler seksuelle billeder og videoer mellem hinanden, og de bliver derefter delt på nettet uden samtykke.

Politiet fandt den vanvittige video i et pædofilt netværk!! En video, som drengene selv havde optaget og delt!!

Opslået af Lokalavisen.dk på%26nbsp;8. april 2016