Fortsæt til indhold

To maskerede mænd smadrede bil

Krimi
Af Michael Wulff

To mænd iført elefanthuer smadrede søndag kl 22.27 en bil på Islandsvej i Hadsten med en stor hammer.
Alle ruder, fronthjelmen, forskærme og en dør blev banket i stykker.
Efter hærværket ringede de to gerningsmænd til ejeren af bilen og forsøgte at true ham til ikke at melde det til politiet.
Ejeren, der kender de to mænd, meldte det dog alligevel, og senere på natten kunne politiet anholde de to formodede gerningsmænd på en adresse i Randers.
De to mænd på 26 og 31 år bliver sigtet for hærværk og vidnetrusler, oplyser Østjyllands Politi.