Fortsæt til indhold

Rejste til Aarhus og blev smidt direkte i spjældet

Et års ophold i brummen efterfulgt af udsmidning, ikke bare af Aarhus, men af Danmark, det er fremtidsperspektivet for en 24-årig mand.

Krimi
nln

Rutinetjekket ændrede sig hurtigt til en politijagt.

Midt om natten 13. maj stoppede Østjyllands Politi en bil med flere passagerer. Betjentene snakkede med personerne i bilen, men da de ville i kontakt til den 24-årige, sprang han ud og løb fra stedet, det skriver politiet i en pressemeddelelse.

Det tog ikke lang tid før politiet havde fanget ham. Det viste sig, at han i 2020 var dømt i en voldssag, hvor han blev udvist med et indrejseforbud, der gjaldt frem til slutningen af 2028.

Statsløs

Manden har siddet varetægtsfængslet i siden anholdelsen i maj. Fredag 30. juni faldt dommen, hvor den 24-årige blev kendt skyldig i at have overtrådt sit indrejseforbud.

»Retten har med dommen sendt et klar signal om, at den ser strengt på overtrædelse af indrejseforbuddet, og at det er forbundet med en vis risiko, hvis man vælger at ignorere et forbud om at rejse ind i landet,« siger specialanklager Jakob Beyer.

Den 24-årige har bopæl i Sverige, men er statsløs palæstinenser.

Han erkendte at have rejst ind i landet på trods af forbuddet, men har bedt om tid til at anke dommen. Manden er blevet dømt et års fængsel og udvidet indrejseforbuddet med et ekstra år.