Sur over cigaret-afvisning: Truede med pistol og hamrede flaske i hovedet på ung mand
Den sigtede forsøgte at stikke af på cykel. Uden held.
En 41-årig mand blev fredag aften så fortørnet over, han ikke måtte få en cigaret, han truede med en pistol og kastede en flaske i hovedet på en ung mand.
Nu bliver han fremstillet i grundlovsforhør -sigtet for trusler på livet samt kvalificeret vold., oplyser Østjyllands Politi i sin døgnrapport.
Episoden var opstået kort forinden klokken 23, hvor den 41-årige havde rettet henvendelse til en gruppe unge mennesker på Bernhard Jensens Boulevard i Aarhus.
Han bad gruppen om af få cigaretter, men blev afvist af gruppen. Dernæst hev den 41-årige op i sin trøje og viste, at han havde en pistol sin bukselinningen. Han truede herefter én af de unge, en 23-årig mand fra Aarhus.
Lagde sig imellem
En anden mand fra gruppen, en 23-årig britisk statsborger, lagde sig imellem og fik indledningsvis talt den 41-årige til ro. Gruppen gik dernæst væk fra stedet.
Den 41-årige var åbenbart ikke tilfreds, og pludselig kastede den han en flaske i baghovedet af den 23-årige britiske statsborger.
Ved patruljens ankomst forsøgte den 41-årige at stikke af fra stedet på cykel, men blev indhentet og anholdt.
Ved anholdelsen blev den 41-årige fundet i besiddelse af en attrap pistol.