Narkohandler fængslet i fire uger
27-årig mand fængslet for besiddelse af narkotika med henblik på salg, efter han søndag blev anholdt på en adresse i Viby, hvor der blev fundet kokain og hash.
ksa
I dag blev en 27-årig mand fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus.
Han var sigtet for besiddelse af narkotika med henblik på salg, efter han i går blev anholdt på en adresse i Viby, hvor Østjyllands Politi fandt en mængde kokain og hash og tegn på handel.
Efter grundlovsforhøret blev den 27-årige varetægtsfængslet i fire uger.
»Han erkender besiddelse af narkoen men nægter, at det var til videreoverdragelse. Han kærede ikke kendelsen,« skriver Østjyllands Politi på Twitter.