Udrykninger til Botanisk Have koster 30.000
Igen mandag rykkede brandvæsenet ud til samme sted.
jro
Mandag aften var mandskab fra Østjyllands Brandvæsen forbi Væksthusene i Botanisk Have i Aarhus.
Det blev tilkaldt af en automatisk brandalarm - og det er langt fra første gang i den seneste tid.
Det skriver TV2 Østjylland.
Der var dog hverken ild eller røg i den gamle have, fortæller operationschef.
»Vi har faktisk været deroppe fire gange inden for den seneste uge, hvor det hver gang har været en blind alarm. Det koster jo et gebyr, når vi rykker ud på den måde, så det bør da være et incitament til at finde ud af, hvad der foregår,« siger operationschef Johnny Damgård fra Østjyllands Brandvæsen til TV2 Østjylland.
Ifølge tv-stationen koster det 7.617 kroner, når en blind alarm aktiveres.