Kvinde fra Aarhus og mand død i ulykke
De er begge omkommet i badeulykke i Vesterhavet.
To personer er fredag omkommet i en badeulykke ved Vrist tæt på Harboøre.
Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.
En 59 årig kvinde, der ifølge TV Midtvest kommer fra Aarhus, blev af badegæster fundet livløs på stranden.
Hun blev erklæret død på stedet.
Hendes - og en mands - effekter fundet efterladt på stranden 800 meter længere mod nord.
Derfor blev der iværksat en redningsaktion, hvor der deltog en båd fra en redningsstation og en helikopter fra Forsvaret.
Efter fem minutter fandt redningsmandskabet en 60-årig mand fra Skanderborg. Også han var livløs, da han blev fundet.
Han blev fløjet med helikopter til sygehuset, hvor han blev erklæret død.
Ifølge vagtchefen havde parret lejet et sommerhus i området.
Politikredsen har fredag advaret mod revlehuller.
Begge de omkomnes pårørende er nu underrettet om dødsfaldet.