Fortsæt til indhold

Stak afsted med wok-restaurants kasseapparat: Nåede ikke særlig langt

Nu er han sigtet for indbrud.

Krimi
am

Opdatering: Den 35-årige blev idømt en straksdom på fem måneders fængsel. Heraf var de fire måneder en del af en tidligere, betinget dom, oplyser Østjyllands Politi på Twitter.

Østjyllands Politi fremstiller i dag ved Retten i Aarhus klokken 12.00 en 35-årig mand.

Manden er sigtet for et indbrud i wok-restauranten ’Wok This Way’ på Nørregade 36 i Aarhus C.

Indbruddet blev begået natten til tirsdag klokken 04.11. Han nåede dog ikke særlig langt med tyvekosterne.

Det fremgår af politiets døgnrapport.

For den 35-årige blev nemlig anholdt af et par civile betjente blot få minutters flugt fra gerningsstedet, oplyser Østjyllands Politis kommunikationsansvarlige.

Det, der sendte de civile betjente efter manden, var, at en alarm i butikken var gået i gang i forbindelse med, at den 35-årige havde knust en rude med en brosten. Herefter havde den 35-årige nået at få et kasseapparat med sig fra stedet, hvilket han også forsøgte at stikke afsted med på cykel.

Men den operation kom han altså ikke særlig langt med, før de civile betjente havde fanget ham, og efterfølgende taget ham med på stationen, skriver politiet.