Bilister blev knaldet på stribe: 14 fik klip i kortet
Sagerne omhandlede alle overtrædelse af ubetinget vigepligt.
En færdselspatrulje havde rigeligt at se til torsdag 10. august.
Fra kl. 12-13 havde patruljen placeret sig ved mellem krydset ved Vroldvej og Vrold Tværvej med henblik på at kontrollere trafikanternes ageren i krydset.
Det meddeler Sydøstjyllands Politi fredag morgen.
Det viste sig hurtigt, at flere bilister ikke udviste årvågenhed ved krydset, hvor flere hverken sænkede hastigheden tilpas meget eller holdte tilbage for venstre og højre trafik i passende grad.
Færdselsaktionen resulterede at 14 bilister i løbet af en time fik et klip i kørekortet for at have overtrådt en ubetinget vigepligt.
Sydøstjyllands Politi beskriver aktionen således:
»Det er skidt, at folk i området ikke overholder deres vigepligt, men det er godt set af den pågældende patrulje, at kunne være problemer i det kryds. Det er en god indsats.«