Fortsæt til indhold

Mand dræbt i ulykke på Landsbækvej

De pårørende er underrettet.

Krimi
jro

En 57-årig mand blev tirsdag aften dræbt i en ulykke ved Hammel.

Det oplyser Østjyllands Politi, der fik meldingen klokken 20.00, på det sociale medie X.

Her skriver politiet videre, at ulykken skete på Landsbækvej ved Hammel.

Video: Local Eyes.

Ifølge opslaget drejer det sig om en soloulykke.

»Bilen har ramt et træ - og på stedet fik vi frigjort en person, der var fastklemt,« siger Johnny Damgaard, operationschef ved Østjyllands Brandvæsen, onsdag morgen til Lokalavisen.

Det bekræfter Østjyllands Politi, der også oplyser, at meldingen om ulykken kom klokken 20.00.

»Vi var på stedet med flere patruljer,« siger Anne Tiedemann, kommunikationsrådgiver ved Østjyllands Politi.

Hun oplyser videre, at den 57-årige, der kommer fra lokalområdet, blev erklæret død på stedet og en bilinspektør blev tilkaldt til ulykkesstedet.

Mandens pårørende er underrettet.

Ulykken skete ved Hammel. Foto: Google Maps.
Foto: Local Eyes.