Fortsæt til indhold

Tre klip i kortet til Qvortrup

Den politiske kommentator har kørt for stærkt. Det udløste klip nummer tre.

Krimi
jro

Henrik Qvortrup skal en tur forbi en kørelærer, hvis han skal beholde sit kørekort.

Han har nemlig fået tre klip - og det betyder, han inden for et halvt år skal bestå både en teori- og en køreprøve.

Det skriver B.T.

Qvortrup trådte i juni en smule for hårdt på speederen, da han kørte forbi Roskilde Festival, hvor hastigheden på det tidspunkt var nedsat.

»Jamen, jeg kan bekræfte, at jeg har fået en betinget frakendelse af mit kørekort, efter at jeg har fået mit tredje klip,« siger Ekstra Bladets politiske kommentator til B.T.

Den forseelse udløste altså det tredje og afgørende klip - og retter samtidig en ’tak’ til festivalen.

Ifølge avisen fik Henrik Qvortrup sit første klip, da han blev taget med sin mobiltelefon i hånden, det andet også for at køre for stærkt.