Fortsæt til indhold

Politiet undersøger mistænkeligt dødsfald i lejlighed

Én person er blevet anholdt.

Krimi
Citathistorie: TV2 Østjylland

Østjyllands Politi er søndag aften til stede på Gudrunsvej i det vestlige Aarhus, hvor det undersøger et mistænkeligt dødsfald i en lejlighed.

En person ringede 1-1-2 klokken 18.31, hvorefter politiet rykkede ud og fik anholdt en person. Det fortæller vagtchef René Ludvig til TV2 Østjylland.

»Vi har sat gang i en hel del undersøgelser derude lige nu, og vi vil være til stede på ubestemt tid,« siger René Ludvig, der ikke kan oplyse, hvad den anholdte er sigtet for, eller om politiet er på udkig efter flere personer.

Det er samtidig uvist, om den dødfundne er en mand eller en kvinde samt under hvilke omstændigheder, vedkommende er afgået ved døden.