Fortsæt til indhold

Ung mand sigtet for drab på 18-årig kvinde

Manden bliver senere fremstillet i grundlovsforhør.

Krimi
jro

Søndag blev en 18-årig kvinde fundet livløs i en lejlighed på Gudrunsvej i Gellerup.

Nu er en 24-årig mand sigtet for manddrab.

Det oplyser Østjyllands Politi på det sociale medie X.

Den mand, der søndag blev anholdt, er blevet sigtet for . Foto: Local Eyes.

Østjyllands Politi modtog søndag klokken 18.21 et 1-1-2-opkald vedrørende en livløs kvinde i en lejlighed på en adresse i Aarhus V. Politi, ambulance og læge blev straks sendt til stedet, men kvindens liv stod ikke til at redde, og kvinden blev erklæret død på stedet, oplyser politiet.

»Der er tale om en meget alvorlig hændelse, hvor en 18-årig kvinde har mistet livet under mistænkelige omstændigheder,« sagde vicepolitiinspektør Thomas Schouby Hansen fra Østjyllands Politi i forbindelse med dødsfaldet.

Samme aften blev den 24-årige anholdt.

Han bliver mandag klokken 14 fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Aarhus - og er altså sigtet for manddrab.

24. juli

24. juli var politiet også til stede på adressen, skriver Århus Stiftstidende, der dog ikke har kunne få bekræftet, at det var nøjagtig samme lejlighed, der dengang var årsag til politiets tilstedeværelse.

Der er på nuværende tidspunkt ikke flere detaljer om sagen fra søndag.

Østjyllands Politi skriver, der senere vil blive udsendt en pressemeddelelse.

Kvindens pårørende er blevet underrettet om dødsfaldet.

Billede fra 24. juli. Foto: Presse-fotos.dk.
Billede fra 3. september. Foto: Presse-fotos.dk.