Fortsæt til indhold

Midt i kaos: Kørte forbi kæmpe uheld og filmede det

Det skulle han dog aldrig have gjort.

Krimi
am

Onsdag kl. 16.00 skete der et stort færdselsuheld med fem køretøjer involveret. Uheldet skete på Silkeborgvej i krydset ved Ringvejen.

Her skete der et sammenstød i krydset mellem en 18-årig kvindelig bilist, der kom kørende mod syd, og en venstresvingende 63-årig mand. Ved sammenstødet blev bilen med den 18-årige kvinde slynget over i tre andre køretøjer, der holdt for rødt.

Heldigvis kom ingen umiddelbart til skade i forbindelse med uheldet - men det forårsagede en del trafikale gener i eftermiddagstrafikken, hvor ambulancer ankom til stedet og flere patruljer måtte hjælpe til med at få trafikken afviklet. Først omkring kl. 17.30 var der igen ryddet helt op efter uheldet.

Men politiets patruljer fik ikke kun omdirigeret trafikken.

For på et tidspunkt valgte en mand at køre forbi uheldsstedet med telefonen ud af vinduet, hvorfra han filmede hele situationen. Men det skulle han aldrig have gjort.

For det blev opdagede af en de mange patruljer på stedet. Manden endte derfor med både at få en bøde og et klip i kørekortet for at bruge håndholdt telefon, mens han kørte. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.