Slog mand ihjel med ildrager og flygtede fra psykiatrisk: Nu afblæser politiet menneskejagt
Kvinden er nu fundet.
Politiet har den sidste uges tid efterlyst en drabsdømt kvinde, der flygtede fra psykiatrisk afdeling.
Kvinden blev i 2021 idømt 12 års fængsel for at have dræbt en 61-årig mand med en askeskovl og en ildrager, og det var den forbrydelse hun sad inde for. Altså indtil hun altså flygtede fra den psykiatriske afdeling i Roskilde, hvor hun afsonede sin straf.
Midt- og Vestsjællands Politi udsendte en efterlysningen på kvinden 9. december.
Kvinden blev umiddelbart ikke vurderet til at være farlig, men politiet opfordrede dog til ikke at man tog kontakt til hende, men i stedet straks kontaktede politiet på telefonnummer 114.
Og det er flere, der har gjort. For lørdag aften kan politikredsen takke for de henvendelser, de har fået og afblæse efterlysningen.
»Den eftersøgte kvinde er fundet i god behold og anholdt uden dramatik,« skriver Midt- og Vestsjællands Politi på det sociale medie X.
Her har politiet ifølge TV2 Øst både fået henvendelser om, at hun skulle være set i Roskilde, på Fyn og på Lolland.