Fortsæt til indhold

Spritkørsel gik galt: Kørte ind i to modkørende biler

Ung mand sigtet for spirituskørsel efter tre sammenstød mellem biler.

Krimi

En 21-årig spirituspåvirket mand var søndag formiddag klokken 10.50 skyld i tre bilsammenstød ud for Viborgvej 856 i Lading.

Den 21-årige mand, som er fra Harlev, kørte mod øst og ramte først ind i siden på en modkørende bil med en 61-årig mand bag rattet. Umiddelbart herefter fortsatte han over i den modsatte vejbane og kørte frontalt ind i en modkørende bil med en 25-årig mand bag rattet, der havde tre passagerer med i bilen. Denne bil blev herefter påkørt bagfra af en 28-årig kvindelig bilist.

Ingen af de mange involverede personer kom umiddelbart alvorligt til skade i forbindelse med episoden, oplyser Østjyllands Politi, der anholdt og sigtede den 21-årige mand for spirituskørsel. Ifølge politiet blev han umiddelbart også sigtet for narkokørsel.