Skyderi i Brabrand: Finder flere hylstre
En 28-årig mand er anholdt i sagen.
jro
Mandag aften blev Østjyllands Politi kaldt til Gudrunsvej i Brabrand efter meldinger om skyderi.
Det skriver Århus Stiftstidende.
Ifølge avisen fik politiet klokken 22.37 flere anmeldelser fra flere beboere.
»Vi kører derud, og så er der en person, der forsøger at stikke af derfra. Ham har vi anholdt,« siger Chris Mose, vagtchef ved Østjyllands Politi.
Politiet søger med hunde - og der bliver fundet nogle afskudte hylstre.
Politiet ved endnu ikke, hvilken rolle, den anholdte 28-årige har i sagen.
Tirsdag skal sagen efterforskes nærmere.
Der er ikke umiddelbart nogle tilskadekomne.