Fortsæt til indhold

Indbrud i Hinnerup, Hadsten og Foldby

Tre indbrud anmeldt på tre døgn.

Krimi

I de seneste tre døgn har Østjyllands Politi dagligt modtaget én anmeldelse om indbrud i private hjem i Favrskov Kommune.

I onsdagens døgnrapport fremgik det, at der har været indbrud på Rønvangen i Hinnerup, og at det er begået tirsdag 19. september mellem klokken 01 og 06.15.

Dagen efter kunne man læse, at der var begået indbrud på Vinterslevvej i Hadsten i tidsrummet mellem mandag 18. september klokken 03.30 og onsdag 20. september klokken 11.

I dagens døgnrapport oplyser politiet, at der har været indbrud på Postvej i 8382 Hinnerup. Postvej er en flere kilometer lang vej, der går fra Foldby til Jernit.