Fortsæt til indhold

Politiet bryder aarhusiansk mands menneskerettigheder

Politiets ageren er ikke den eneste grund til at Danmark er blevet dømt af menneskerettighedsdomstolen.

Krimi
nln

To fængselsbetjente brugte i 2017 peberspray mod en indsat mand.

Magtanvendelsen er en brud på mandens menneskerettigheder, det slår menneskerettighedsdomstolen fast, tirsdag 3. oktober. Det skriver domstolen på dens hjemmeside.

»Brugen af peberspray i lukkede rum er uberettiget, hvis der kan anvendes andre magtmidler. Det har Menneskerettighedsdomstolen også tidligere slået fast. Magtanvendelser i fængsler skal i det hele taget begrænses mest muligt og være strengt nødvendige på grund af den indsattes egen opførsel og rimelige i forhold til forseelsernes karakter,« siger Peter Vedel Kessing, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder.

I en sådan dom, er det ikke de to fængselsbetjente, der bliver dømt, men Danmark som retssamfund. Det understreges især af domstolens kritik på baggrund af manglende efterforskning.

Efter forløbet, hvor betjentene brugte peberspray mod en indsat, blev sagen ikke grundigt nok efterforsket. Det betyder, at domstolen også dømmer Danmark for at have begået en fejl i efterforskningen af episoden.

»Når indsatte i statens varetægt oplever menneskerettighedskrænkelser, skal det undersøges fyldestgørende. Dagens dom slår den pligt fast med syvtommersøm,« siger seniorforskeren.