Fortsæt til indhold

Efter intens menneskejagt: Drabsforsøg med flere knivstik

Politiet har anholdt en 25-årig mand.

Krimi
am

En 25-årig mand er nu anholdt og sigtet for voldsomt knivoverfald, der fandt sted i Risskov sidste fredag.

Det oplyser Østjyllands Politi på det sociale medie X.

Den 25-årige er nu sigtet for drabsforsøg, skriver politiet.

For et par dage siden udtalte vagtchef Rene Ludvig fra Østjyllands Politi, at gerningsmanden var identificeret.

»Vi leder efter en navngiven gerningsmand og søger på de adresser, vi har og tip, vi får,« sagde han til TV2 Østjylland.

Den 20-årige blev kort tid efter meldt uden for livsfare, og den 25-årige blev anholdt i morges på en adresse i Højbjerg i forbindelse med et større efterforskningsarbejde i sagen.

»Der er intet, der tyder på, at overfaldet skulle være banderelateret, og ud fra de oplysninger vi har, virker det tilfældigt, at overfaldet netop er sket på Rolsøvej. Men vi har til gengæld en stærk formodning om, at der ikke er tale om et tilfældigt offer,« sagde vicepolitiinspektør Thomas Schouby efter overfaldet.

Anklageren vil anmode om lukkede døre.