Fortsæt til indhold

Gik hjemmefra sidste torsdag: Siden har ingen set ham

Politiet beder borgerne om hjælp.

Krimi
jro

Politiet efterlyser en 29-årig mand, der har været forsvundet i mere end en uge.

Det er Syd- og Sønderjyllands Politi, der efterlyser Enmanuel Rosales fra Aabenraa, der blev meldt savnet den 5. oktober

Den dag forlod han sin bopæl - og er ikke set siden.

Emmanuel beskrives som:

  • Mand
  • 29 år gammel
  • 180 centimeter høj
  • Muskuløs/veltrænet
  • Sort, krøllet hår
  • Er tatoveret på venstre side af kroppen: En ørn på underarmen og et bibelvers på brystkassen
  • Var iført sorte casual bukser med lommer på siden af lårene, en sort hættetrøje, en grå/sort Michael Kors-dunjakke og hvide sko
  • Medbragte en blå Adidas-rygsæk

»Politiet efterforsker bredt for at finde den savnede, men vi har ikke nogen konkret mistanke om, at han har været offer for nogen forbrydelse,« skriver politikredsen i en pressemeddelelse.

Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi.

Politiet beder borgere, der genkender den savnede, eller som måtte have viden om, hvor han befinder sig, om at kontakte Politiets Servicecenter på telefonnummer 114.