17-årig bilist sigtet for narkokørsel
Han blev standset af en patrulje fredag aften.
ksa
Fredag 13. oktober klokken 18.16 blev en 17-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Trekronervej i Rønde.
Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.
Den 17-årige blev desuden sigtet for kørsel uden ledsager samt lov om euforiserende stoffer, da han under visitation blev fundet i besiddelse af hash.