Teenage-pige forsvandt på vej hjem fra skole: Her var hun
14-årig pige blev fundet natten til lørdag.
ksa
Den 14-årige pige, der ikke kom hjem efter skole i går og som blev efterlyst af Midt- og Vestjyllands Politi, er nu blevet fundet.
Det skriver TV Midtvest.
Den unge pige, som kommer fra Skjern, blev fundet natten til lørdag hos en veninde. Hun er nu hjemme i god behold.
Dagbladet Ringkøbing-Skjern har lørdag morgen talt med vagtchef, Anders Hansen, der kan bekræfte de gode nyheder.
»Klokken 00.55 får vi et opkald om, at hun er hos en veninde, så vi henter hende hjem, og hun er i god behold,« siger han til mediet.