Fortsæt til indhold

Ukendt kvinde dræbt på motorvej: Nu melder politiet ud

En kvinde blev dræbt og to mænd kvæstet i en ulykke torsdag aften.

Krimi

En kvinde blev dræbt og to mænd blev kvæstet i en ulykke på E45 torsdag aften.

I første omgang vidste politiet ikke, hvem hverken den dræbte eller de to kvæstede personer var - men nu er der nye oplysninger i sagen.

Sydøstjyllands Politi modtog torsdag klokken 20.45 en anmeldelse om ulykken på Østjyske Motorvej i nordlig retning ved Hørning.

»Der er tale om et solouheld, hvor en bil med tre personer, to mænd og en kvinde, af ukendte årsager kører galt. Desværre afgår kvinden ved døden ude på stedet. Vidner har oplyst, at bilen pludselig kører fra 3. vejbane og over i autoværnet, inden den ender i grøften,« sagde vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard Nielsen fra Sydøstjyllands Politi i den forbindelse.

Ved ulykken kom de to mænd lettere til skade og blev kørt på hospitalet.

Alle passagererne i bilen er rumænske statsborgere. De to mænd er brødre og henholdsvis 26 og 27 år gamle.

Den 26-årige var gift med den dræbte kvinde, der var 33 år, oplyser vicepolitiinspektøren mandag til Uge-Bladet Skanderborg.

Presse-fotos.dk