Lastbil kørte galt, satte sig fast og endte på tværs af vejen
Lastbil måtte trækkes væk fra vejen.
Natten til onsdag 25. oktober klokken 01.30 skete der et færdselsuheld på Vittenvej mellem Vitten og Haldum.
Uheldet var et solouheld med en lastbil, som en 31-årig chauffør mistede herredømmet over, så den satte sig fast i rabatten og endte med at holde på tværs af vejen.
Chaufføren mistede angiveligt kontrollen over lastbilen, fordi der lå en del vand og grus på vejen.
Chaufføren slap heldigvis uskadt fra uheldet, og der blev tilkaldt assistance for at få trukket lastbilen fri. Østjyllands Politi oplyser til Lokalavisen, at redningsarbejdet blev afsluttet omkring klokken 04.30.
Ifølge Østjyllands Politi døgnrapport skete uheldet på Århusvej i Hinnerup, men det skulle altså rettelig være sket på Vittenvej mellem Vitten og Haldum.