Hun lukkede hjemmeplejen ind - nu mangler hun tusinder af kroner
Østjyllands Politi advarer mod at lade fremmede indenfor uden at vide, hvem de er.
Hjemmeplejen udviste ekstra omsorg for ældre borgere - troede den 89-årige kvinde, der lukkede to tilsyneladende flinke hjemmehjælpere ind i sit hjem i Højbjerg.
Uheldigvis for kvinden viste det sig ikke at være sandt.
En kvinde og en mand udgav sig for at være hjemmehjælpere og overbeviste kvinden om at lukke dem ind.
Her holdte de kvinden hen med snak, inden de forlod hjemmet. Først dagen efter opdagede den 89-årige, at hendes pung og en del tusinde kroner manglede.
Østjyllands Politi efterforsker sagen nærmere og opfordrer til, at alle tager en snak med sine ældre familiemedlemmer om ikke at lukke fremmede ind. Samtidig er det en god ide for ældre at forholde sig kritisk især, hvis »hjemmeplejen« dukker uanmeldt op.