Fortsæt til indhold

Bilister kørte frontalt sammen

34-årig kvinde er sigtet for manglende agtpågivenhed.

Krimi

Tirsdag 31. oktober klokken 08.51 skete der et færdselsuheld med to bilister på Postvej i Foldby.

Uheldet skete ifølge Østjyllands Politi ud for Postvej 30, hvor en 34-årig kvinde fra Bjerringbro kom kørende i østlig retning og kom over i den modsatte kørebane og stødte frontalt sammen med en modkørende bilist.

Føreren af denne bil var en 58-årig mand fra Aarhus, men heldigvis kom hverken han eller den 34-årige kvinde umiddelbart til skade i forbindelse med sammenstødet.

Østjyllands Politi oplyser, at kvinden er blevet sigtet for ikke at have udvist tilstrækkeligt med agtpågivenhed i trafikken. Lokalavisen har været i kontakt med politiet, der på nuværende tidspunkt ikke har yderligere oplysninger om færdselsuheldet.