Fortsæt til indhold

Mistænkt: To mænd hæver løs fra stjålne kreditkort

Kortene er brugt flere steder i landet.

Krimi
jro
Den ene af de mænd, der nu bliver efterlyst i offentligheden. Foto: Midt- og Vestjyllands Politi.

Politiet efterlyser to mænd, der er mistænkt for at hæve penge flere steder i landet fra stjålne betalingskort.

Kortene er stjålet i Midt- og Vestjylland.

Mændene har brugt kortene til at hæve penge den 19., 20., 26., og 27. august 2023.

»Midt- og Vestjyllands Politi offentliggør nu overvågningsbilleder i håb om, at offentligheden kan hjælpe med at identificere de to mistænkte,« skriver politikredsen.

De beskrives som:

A:

  • Mand
  • 25-30 år gammel
  • Cirka 180-190 centimeter høj
  • Spinkel af bygning
  • Kort, mørkt hår
  • Mørk i huden
  • Havde mørke bukser og sort tynd jakke på, samt sort kasket og lyst klæde for munden
  • Havde mørke sko på
Foto: Midt- og Vestjyllands Politi.

B:

  • Mand
  • 20-30 år gammel
  • Cirka 170-180 centimeter høj
  • Almindelig af bygning
  • Pigment forandringer på begge hænder
  • Havde sort hættetrøje og mørke bukser på, samt sort klæde for en del af ansigtet
  • Var iført H2O klipklapper
Foto: Midt- og Vestjyllands Politi.
Foto: Midt- og Vestjyllands Politi.

Har du oplysninger om personernes identitet eller opholdssted, så kontakt Midt- og Vestjyllands Politi på telefon 114. Oplys gerne journalnummer 4100-76151-00487-23.