Fortsæt til indhold

Over for fuldt stop, mobilen i hånden - og ingen sele: Velkommen til Aarhus Vest

Politiet har været på indsats i byens vestlige del.

Krimi
jro

Bilister, der kører rundt i det vestlige Aarhus, burde næsten vide, at betjente fra Østjyllands Politi mere end almindeligt jævnligt står klar med både lasere og slikkepinde.

Ikke desto mindre fik 19 ved en indsats fredag et klip i kortet.

Det fremgår af politikredsens døgnrapport.

Her havde 12 bilister mobilen i hånden under kørslen. De står alle til både en bøde og et klip.

Syv andre bilister får bøder og klip for at køre frem for fuldt stop.

Derudover kan syv bilister se frem til at skulle betale 1.500 kroner i bøde, fordi de ikke havde sele på under kørslen.

I alt blev 35 trafikanter sigtet:

• 7 x manglende sikkerhedssele
• 12 x mobiltelefon (klip)
• 1 x manglende styrthjelm
• 3 x sager vedr. registreringsbekendtgørelse
• 1 x standsning og parkering
• 1 x manglende lejekontrakt ved udlejning
• 7 x fuld stop (klip)
• 2 x cyklist på fortov
• 1 x narkokørsel
• 1 x kørekort ej medbragt
• 1 x uberettiget brug af havariblink