Fortsæt til indhold

15-årig sigtet for knivdrab på jævnaldrende

Han skal mandag formiddag fremstilles i grundlovsforhør.

Krimi
jro

Opdatering: Den 15-årig dreng, der er sigtet for at have dræbt en jævnaldrende dreng søndag aften i Grenaa, blev mandag eftermiddag varetægtsfængslet i surrogat på en ungdomsinstitution frem til den 18. december, oplyser Østjyllands Politi.

Søndag aften døde en 15-årig dreng af sine skader efter at være blevet stukket med kniv.

Klokken 11 bliver en 15-årig dreng fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Randers. Han er sigtet for manddrab.

Det oplyser Østjyllands Politi.

Knivstikkeriet skete klokken 17.47 på letbanestationen i Grenaa.

»Det er voldsomt tragisk, at så ungt menneske er blevet dræbt, og det er naturligvis en sag, vi har arbejdet intensivt med siden anmeldelsen. Det er for tidligt at sige noget om motivet endnu, men vi vil gøre alt, vi kan, for hurtigt at finde frem til, hvad der præcist er sket. Vi har en masse efterforskningsarbejde foran os, og vi kan ikke oplyse mere om sagen, før vi har dannet os et bedre overblik,« siger politiinspektør René Raffo i en pressemeddelelse fra Østjyllands Politi.

En 15-årig dreng er død efter at være stukket ned. Foto: Presse-fotos.dk.

Efterforsker intensivt

Politiet rykkede talstærkt ud til letbanestationen, hvor den 15-årige blev hentet i ambulance, men hans liv stod ikke til at redde.

Af hensyn til efterforskningen ønsker Østjyllands Politi i øjeblikket ikke at oplyse yderligere detaljer om sagen.

»Vi efterforsker sagen intensivt og gør alt, hvad vi kan for hurtigt at finde frem til, hvad der præcist er sket, og hvad motivet kan være,« skriver politiet.

Østjyllands Politi har talt med vidner i sagen, men vil gerne høre fra flere. Politiet kan kontaktes på 114.

Anklager anmoder om lukkede døre ved grundlovsforhøret.

En 15-årig dreng er død efter at være stukket ned. Foto: Presse-fotos.dk.