Fortsæt til indhold

Politiets specialpatrulje slår til: Finder coke og kontanter

Den sigtede har tilknytning til endnu en lejlighed. Så fik den også besøg.

Krimi
jro

Tirsdag morgen slog betjente til mod en lejlighed i det vestlige Aarhus.

Her fandt politiet både stoffer og penge.

Det fremgår af Østjyllands Politis døgnrapport.

Det var Østjyllands Politis Specialpatrulje, der tog til adressen efter et tip om, at der skulle være narkotika på stedet.

Da betjentene ransagede lejligheden blev der fundet salgsposer med kokain og flere tusinde kroner i kontanter.

Den 33-årige mandlige beboer blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på salg.

Den 33-årige har tilknytning til endnu en lejlighed. Den blev også ransaget - og også her fandt politiet noget kokain og nogle kontanter, som ligeledes blev beslaglagt.