Yngre kvinde ramt af bil: Pårørende er underrettet
Kvinden var på cykel.
En yngre kvindelig cyklist er torsdag eftermiddag blevet påkørt af en personbil på Århusvej vest for Tirstrup. Det oplyser Østjyllands Politi.
Vagtchef Anders Kragh Madsen siger til TV2 Østjylland, at kvindens pårørende er blevet underrettet, hvilket politiet altid gør, når der er tale om situationer, der kan udvikle sig kritisk.
»Det forlyder derude fra, at det er rimeligt alvorligt, og vi har spærret området af, mens vi foretager de undersøgelser, vi nu skal. Vi vil være til stede i noget tid endnu,« sagde Anders Kragh Madsen tidligere.
Vejen blev derpå spærret i timer, mens ulykken blev undersøgt nærmere - og der blev ryddet op.
Vejen er igen åben for trafik.