Fortsæt til indhold

Her ender vanvidsjagt gennem byen: Tesla krøller sammen om jernstolpe

Føreren af bilen ville ikke stoppe. En jernstolpe var med til at ændre den beslutning.

Krimi
jro

En Tesla Y blev nærmest krøllet sammen omkring en jernstolpe efter en politijagt gennem byens gader.

Nu er en 19-årig mand sigtet for vanvidskørsel - bilen er blevet beslaglagt.

Det oplyser Østjyllands Politi i sin døgnrapport.

Fem minutter efter midnat natten til lørdag observerede en patrulje Teslaen, der forcerede et rødt lys i krydset Trøjborgvej/Kirkegårdsvej. Patruljen tændte udrykningssignalerne og kørte frem til Teslaen for at bringe den til standsning.

Det var føreren af Teslaen dog ikke interesseret i - og han accelererede kraftigt op og svingede til højre ad Niels Juels Gade.

For enden af gaden, der ender blindt, forsatte Teslaen igennem/over en metal stolpe og påkørte en parkeret bil.

Det satte dog ikke bilen ud af spillet - og den forsatte sin kørsel ad Dronning Margrethes vej.

Foto: Presse-fotos.dk.

I krydset Trøjborgvej/Nørrebrogade fortsatte Teslaen ind over letbanesporet, hvor den påkørte en jernstolpe.

Det stoppede bilen - men ikke føreren, de satte af fra stedet.

Her kunne en patrulje anholde passageren - og kort tid efter blev føreren, en 19-årig mand, anholdt.

Han blev altså sigtet for vanvidskørsel - og Teslaen blev beslagtlagt.

Foto: Presse-fotos.dk.