Fortsæt til indhold

Populær parkering-app hacket: Kunders oplysninger lækket

Kunder i hele Europa er berørt.

Krimi
jro

EasyPark blev 10. december ramt af et cyberangreb.

Flere af firmaets kunder har derfor fået en mail fra virksomheden.

Det skriver TV2.

»Angrebet resulterede i et læk af ikke-følsomme kundedata,« skriver EasyPark blandet andet i mailen, der er sendt til kunderne.

Det skal dække over, at de oplysninger, der er kommet hackerne i hænde, er navn, adresse, telefonnummer og e-mail.

EasyPark oplyser videre, at det derfor ikke er muligt for kriminelle at bruge registrerede kreditkort til at foretage betalinger.

Brugere ud over Europa er blevet ramt, oplyser EasyPark til TV2, der erkender, at sådanne angreb kan skabe utryghed blandt firmaets kunder.

»Vi forstår, at det skaber bekymring at opleve et databrud, og som altid bør du være opmærksom på phishing-forsøg, som desværre er almindelige,« siger Lina Lindahl, der er kommunikationschef i EasyPark.

Alle berørte kunder vil blive kontaktet, oplyser EasyPark.