Politiet advarer: Større klumper af is og sne falder ned fra bygninger
Politiet har på det seneste modtaget flere anmeldelser.
Skal man ud og gå i det aarhusianske vintervejr, så skal man være ekstra opmærksom.
For mandag eftermiddag kommer Østjyllands Politi med en advarsel.
»Vi modtager i øjeblikket flere anmeldelser om større klumper af is og sne, som falder ned fra bygninger - blandt andet i 8210 Aarhus V og i 8000 Aarhus C, hvor parkerede biler og fodgængere risikerer at blive ramt,« skriver politiet på X.
»Vær opmærksomme, når I færdes langs facader og lign.,« lyder opfordringen afslutningsvist.