Fortsæt til indhold

Dette syn mødte politiet - midt på vejen

Det kostede bilisten en bøde.

Krimi

Det er svært at forestille sig, hvad føreren af den afbildede bil havde i tankerne, da han/hun satte bilen i gear og lagde fra land.

Det fremgår som sådan heller ikke af historien, hvad der gik gennem hovederne på de betjente, der opdagede samme afbildede bil trille rundt i Sydøstjyllands politikreds.

Ét er dog sikkert - bilen blev standset.

Det fremgår af et opslag på Facebook.

Her oplyser politiet, at føreren kørte rundt med, hvad der - i gavmilde vendinger - bliver betegnet som »et noget begrænset udsyn på grund af store mængder sne på bilen.«

Den forseelse kostede bilisten en bøde.

Større sanktion

Det kan rent faktisk koste en betinget frakendelse af kørekortet, hvis bilen ikke er skrabet fri for is og sne.

Det koster som minimum en bøde på 1000 kroner, hvis man ikke har sørget for ordentligt udsyn - men i nogle tilfælde kan det ud over en bøde også give en betinget frakendelse af kørekortet.

»Så har du en bil, der har stået ude og ikke været i brug siden det kraftige snevejr i sidste uge, kan vi vidst godt blive enige om, at der er flere gode grunde til lige at gøre sig umage og fjerne det hvide lag - også selvom det tager noget tid og kan være bøvlet,« lyder opfordringen fra politiet.

Lokalavisen.dk har været i kontakt med Sydøstjyllands Politi, der desværre ikke kan oplysere yderligere om, hvor bilen blev standset.