Fortsæt til indhold

Motorvej spærret to steder

Lastbil med grus har lagt sig på siden.

Krimi
jro

Opdatering klokken 17.11: Der er igen åben for trafik ved Hårup. Omkring uheldet mellem Galten og Låsby oplyser Vejdirektoratet, at vejen forventes genåbnet engang i løbet af aftenen.

Opdatering klokken 13.39: Der er stadig ingen tidshorisont for genåbning af motorvejen. Der er sket endnu et uheld - denne gang også i retning mod Silkeborg, men mellem afkørsel 23, Galten og 24, Låsby. Der holder en lastbil på tværs og spærrer motorvejen. Der forventes genåbnet i løbet af eftermiddagen, oplyser Vejdirektoratet.

Uheldet ved Galten/Låsby. Video: Presse-fotos.dk.

Opdatering: Midt- og Vestjyllands Politi oplyser nu på X, at der går i omegnen af fire timer, før vejen igen er ryddet.

Opdatering: Motorvejen er kun spærret i retning mod Silkeborg, skriver Vejdirektoratet.

Tilkørslen til motorvejen er spærret. Foto: Presse-fotos.dk.

Er du på vej til - eller fra - Silkeborg, så render du efter alt at dømme ind i problemer.

Motorvejen er nemlig spærret på grund af en væltet lastbil med grus.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi på det sociale medie X.

Her skriver politikredsen, at motorvejen er spærret mellem afkørsel 26 og 27.

Trafikken bliver ledt af vejen ved frakørsel 26 Hårup.

Tilkørslen til motorvejen er spærret. Foto: Presse-fotos.dk.

Politiet anbefaler, at man senest kører af motorvejen ved frakørsel 26.

Ifølge Vejdirektoratet er der allerede lang kø på stedet.

Der er i øjeblikket ingen tidshorisont for genåbning af motorvejen.

Video: Presse-fotos.dk